Lad mig slå det fast med det samme, jeg ikke er Google fjendtlig på nogen måde. En gang imellem er det bare sjovt at skrive noget andet om Google end det du og jeg måske er vant til at læse.
Inspirationen til mit første rigtige blog indlæg fik jeg under en ferietur til Tyrkiet for snart en måned siden. Min kæreste havde lokket mig med på et lokal marked i Icmeler ca. 7 km uden for Marmaris. Jeg skal ikke spilde din tid med alle de ligegyldige ting der findes på et marked som dette. Dog faldt jeg over en ting. En t-shirt som i følge sælgeren var en ægte Dolce Gabbana(NOT) med påskriften “fuck google ask me” på brystet.
Det fik mig til at tænke på Erik Qualmans fremragende bog Socialnomics som jeg læste lige inden jeg tog afsted på ferie. I bogen er der et kapitel der hedder “I care more about what my neighbor thinks than what Google thinks”. Qualmans pointe er:
- at vi vægter vores venners meninger højere end Googles søgeresultater og
- at vi jo udmærket godt ved at de virksomheder der ligger højt i Google har betalt dygtige SEO folk for for denne placering. (læs: virksomhederne vil jo bare sælge mig noget!)
Det er der jo ikke så meget nyt i. Google er jo ikke et menneske af kød og blod som vi kan mødes og “tale” med.
Det nye er, at sider som Facebook og Twitter gør det muligt at dele meninger og viden på en så enkelt måde, at de fleste kan finde ud af det. Det er interessant – meget interessant. For det betyder jo at vi får adgang til en masse information, som vi tillægger mere værdi end det vi søger efter og finder på Google. Du har sikkert ligesom jeg prøvet at “google” efter et eller andet. Du har sikkert også oplevet:
- hvor mange irrelevante søgeresultater der dukker op efter en søgning
- at det kan tage rigtig lang tid at finde det man søger på Google
Du har sikkert også prøvet at stille et spørgsmål via en status opdatering på Facebook eller Twitter og fået mange rigtig gode svar tilbage fra dit netværk eller dine venner.
Er der mon et magtskifte undervejs hvor Google mister sin førerposition som det sted vi søger efter information til de sociale medier? Jeg ved det ikke!
Afsluttende spørgsmål
- Hvad gør du selv når du søger information?
- Hvilke resultater har mest værdi for dig og hvorfor?
Som jeg indledte dette blog indlæg med er jeg ikke Google fjendtlig. Jeg bruger ofte Google til finde forskellige information om forskellige ting. Men jeg bruger mere mere de sociale medier til samme formål. Det tror jeg ikke jeg er ene om.
Så fuck Google og spørg mig øh eller dig eller……?
Pingback: Tweets that mention Fuck Google ask me -- Topsy.com
Egentlig er det jo ikke nyt, at vi bruger de sociale medier som søgemaskiner. Forbrugere har altid brugt hinandens erfaringer og referencer og fundet dem mere troværdige end annoncer og redaktionel omtale (selvom sidstnævnte stadig giver mere credit end gammeldags push markedsføring).
Det “nye” er, at det foregår digitalt, og at det ikke længere er virksomhederne, der kontrollerer de informationer, man kan finde om dem. Det har de fleste efterhånden fået øjnene op for.
Men spørgsmålet er, om vi står på tærsklen til et fænomen, hvor SEO har udhulet sig selv.
Det er ikke mere end 3 år siden, at det var nemt at komme øverst på side 1 i Google, hvis man kunne lidt simpelt SEO håndværk, men i dag mestrer de fleste den disciplin til perfektion. Og dem der ikke gør køber sig til det.
Hvor længe mon der går, før virksomhederne går målrettet og strategisk til værks for at optimere placeringen på Facebook og Twitter? De er der jo allerede, men p.t. ligner det store billede blot almindelig markedsføring omsat til statusopdateringer.
Spørgsmålet er, om forbrugeren allerede er rykket videre til eksempelvis Foursquare til den tid?
Set fra et kommercielt synspunkt
Dit blogindlæg er hamrende interessant, fordi din tankegang pludselig får medier, som mange stadig betragter som enten useriøse (Facebook) eller dybt nørdede (Twitter) til at give mening på en helt ny måde.
Mange tak for dit indlæg! (Det første indlæg på min blog)
Virksomhederne er allerede gået i gang med at forsøge på at optimere og markedsføre sig selv via de sociale medier. Tilgangen er for de fleste ikke særlig målrettet. Det er nemlig som du skriver “almindelig markedsføring” via statusopdateringer, hvem gider læse det!?
De fleste forbrugere på f.eks. Facebook betrager det som ens eget private område, hvor man kan “hygge” sig og følge med i vennernes liv. Så snart der så kommer en eller anden virksomhed med en kluntet statusopdatering ryger paraderne op! Forbrugerne tænker “hov de vil garanteret sælge mig et eller andet” eller “hvad vil i (læs virksomhederne) her i min egen baghave?” Det får virksomhederne intet ud af! For virksomhederne skal nemlig lære, at handler det om at snakke, ikke (salgs)tale, bare snakke, som de gør det vest for…….
Forbrugerne er også ved at dukke op på Foursquare. Her skal de til at lære at det er “fedt” at fortælle hvor man er. Mentaliteten er jo stadig for mange “det kommer sgu ikke jer ved”! For hver forbruger der begynder at benytte sig af Foursquare, desto mere mainstream bliver det at skilte med hvor man er. Og så går det stærkt.
Dog tror jeg der vil gå et pænt stykke tid før Foursquare kommer på medlemshøjde med Facebook. Hvad sker der med Foursquare den dag Facebook integrerer “lokations” teknologien på deres platform?
Godt indlæg, som sikkert også kan åbne for en debat.
Jeg bruger selv Google en del via jobbet og privat, men nok ligesom dig er jeg begyndt at søge mere og mere information via eks. Twitter. Hvorfor, er nok fordi det er mere personligt og så samtidig skaber dialog og netværk (noget som Google aldrig vil kunne gøre) Alternativt bruger jeg Wikipedia, hvis der er noget konkret som jeg skal have mere viden om. Når det så er sagt er jeg også realist, så jeg tror nu “aldrig” at vi helt slipper for Google
Torben Tronborg
Dejligt også at se dig her på min blog Torben.
Jeg tror heller ikke vi kommer til at slippe for Google. Jeg tror til gengæld vi kommer til at se en anderledes version af Google. En version der ser på hvordan der kan drages nytte af alt den information der bliver genereret i de sociale medier.
Nej nyt er det ikke – faktisk er det hjørnestenen i Percieved Risk Theory fra starten af tredserne. Google er i den grad klar over at brugerne bevæger sig som vand og finder den letteste vej til målet. Hvem gider at sidde og læse side op og side ned, når man bare kan spørge sin virtuelle sidemand. Men som Torben skrev, mener jeg ikke at vi kommer til at slippe for søgemaskinerne.
Se i øvrigt også http://duckduckgo.com/ som er en søgemaskine er vægter efter sociale netværk, blogs etc.
Jens Dalsaard
Tak for dit indlæg Jens.
Jeg har slet ikke hørt om Percieved Risk Theory. Det lyder i hvert fald interessant. Så mon ikke jeg skal grave lidt i det på et tidspunkt!?
Mange tak for linket, den søgemaskine SKAL jeg kigge nærmere på.
Det er helt klart en spændende tanke. Jeg har også brugt Facebook og Twitter til at søge svar på spørgsmål, som jeg har en idé om, mit netværk kan svare på – frem for at spørge Almighty Google. Men Google er – og vil nok være lang tid frem over – nr. 1 for langt de fleste, når det handler om at søge informationer.
Tak for et interessant blogindlæg
Glæder mig til at læse flere fra dig.
Selv tak Lisa!
Jeg glæder mig også til fortsat at følge med på din blog!
For mit vedkommende afhænger valget af søgningen på hhv. FB eller Google af, hvad jeg har brug for at vide.
Husmoderråd er der mange af på nettet, men i ufordøjet form, her bruger jeg gerne FB.
Men skal jeg vide noget konkret/fagligt eller vil jeg danne mig et indtryk i forbindelse med en problemstilling jeg møder i mit arbejde eller privat, googler jeg og ser hvad de forskellige hits måtte bringe. FB er for mig et alt for farvet medie når det kommer til stykket. Mine venner ligner mig oftest (vi er jo ret homogene i vores valg af venner og bekendte, der er visse fælles træk) og derfor foretrækker jeg Google for variationens skyld
Det fundne kan så evt. “filtreres” igennem vennerne for at få holdninger og meninger med i overvejelserne. Men i bund og grund stoler jeg på min egen vurdering ud fra de “faktuelle” kilder (der selvfølgelig altid bør læses med et kritisk øje ift. hvilken kilde oplysningen stammer fra) jeg kan spore via google eller mere specifikke databaser, som google henviser til.
Det er vist sådan jeg har det- ja…
/Gyde
Hej Gyde,
Tak for din vinkel på søgninger på Google vs. Facebook.
Det er altid spændende at læse hvordan mennesker som du og jeg bruger de forskellige online værktøjer.
Et andet eksemple som også falder godt i tråd med “at vi vægter vores venners meninger højere end Googles søgeresultater”.
Når virksomheder skal ansætte en ny medarbejder, er det oftes en kendt af virksomheder, dvs. en som en ansat i virksomheden kender = netwærk), som bliver ansat. Det er ikke den bedste, med den nemmeste man ansætter.
Ja spørger med dem som beskæftiger sig med ansættelse i en eller anden grad, kan de fortælle, at ca. 80% af ansættelser sker via netværk.
“fuck google ask me” igen den nemmeste løsning, ikke nødvendigvis den bedste eller mest korrekte, men nemmeste. Jeg har haft en kollega, som sagde og troede på det: “Jammen du kan da selv se det på internettet, altså er det rigtig”.
Internettet er jo bare et stort bibliotek. Ikke alle lærerbøger leksika har den eviggyldige sandhed, men er fortolkninger af en sandhed.
Måske er kildekritik/sund fornuft ikke det som mange bruger megen tid på idag.